Beauty in the madness

work, work, work

Om kedelige dage

 

Kender i det, når man synes, der er gået en hel dag til spilde? ingenting opnået, ingenting nået overhovedet. Man husker måske da man stod op, lige efter man vågnede, men tiden efter kunne ligeså godt ikke være hændt. Enten føles det som, at tiden står stille, eller også som at den går alt for stærkt. Jeg ved kun at jeg sidder her uden nogen form for glæde, det hele føles fladt og jeg føler mig uværdig. Hvorfor stod man ikke op om morgenen og forsatte dagen med samme vilje? Foretog sig noget med bare en anelse entusiasme. Jeg ville gerne have undgået at sidde sidst på dagen med tomme hænder og en sitrende hovedpine. Hvorfor forudser jeg aldrig disse dage. Bare i det mindste når jeg begynder dagen, så jeg kan nå at ændre kursen. Men det er nok netop der den ligger. Man opdager det ikke, før dagen er omme og man går sur i seng.

I dag var sådan én dag.
Det eneste jeg har fået gjort er at finde tøj til i morgen

og spise en masse honningkage, selvom jeg er på kur.

Moon River

LDN

Imorgen, 10.25, letter vi. Til en uges ferie, i ordets bedste forstand. Det betyder for mig oplevelser og samvær. Fri for dagligdag, og fordomme. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at komme væk for en tid. Til et helt andet sted, hvor man ingen kender. Dog kender jeg byen og på en måde er den ikke så meget anderledes kulturmæssigt end København, men alligevel er der en stor forskel.
Jeg har været i London før, og jeg glæder mig til at opleve nogle af de samme steder igen; til at se noget nyt interessant, smukt eller provokerende på Tate, blive overumplet og lykkelig over udvalget af mad og dets friskhed på Borough Market, spise genial humus på hummus bros i Soho, slentre og shoppe i Brick Lane området..
Men denne gang glæder jeg mig også til at se noget nyt, og jeg har store forventinger. Jeg har allerede valgt hvad; The Royal Opera, British Library, Kew Garden, Dover Street Market og en masse andet. Håber det kommer til at passe med Signe og Claras personlige planer. Det er de to skønne piger jeg skal rejse med. Det kan ikke være anderledes. De to er det gode selskab, London er de gode omgivelser. Vi ses!

Billeder fra London, sommer 07.
Petersham, Brick Lane, Borough Market, West Kensington

C'est pas moi, je le jure

LIVET ER IKKE SKABT TIL MIG
MEN JEG ER SKABT TIL AT LEVE
- fra filmen 'Det er ikke mig... jeg sværger'

Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Endnu en fransk film sneg sig ind i mit hjerte. Den var særdeles underholdende, også hjertevarm, underfundig, aparte og eftertænksom, og dog så simpel. Et lille kunstværk eller makværk, præcis som hovedpersonen selv. Den 10årige León spilles overbevisende, en personlighed der drager og bærer én med, hele vejen gennem den en anelse langsomme fortælling. Der findes hverken spørgsmål eller svar og der gives ingen rammende billeder af virkeligheden, men filmen med sin egensindige og lidt groteske humor og enkle historie, rummer en anderledes tyngde, der ikke helt er til at sætte ord på.
Det er ikke mig... jeg sværger går i Dagmar

Dagmar Teatret
Jernbanegade 2
København V
Tlf.: 70 13 12 11

Franske Film Mandage

Igen er det tid til en kavalkade af franske film i Grand. Jeg ser i den grad frem til denne begivenhed. Jeg elsker film, og er som sagt betaget af de franske af slagsen.

De sølle rester af en novelle

Jeg fik min taske stjålet for lidt over en uge siden.
Ærgeligt, men. Det plager mig ikke længere.
Dog er der én ting ved det, der stadig plager mig. Jeg havde i min taske, en notesbog hvori jeg havde skrevet mit livs bedste historie. Den følelse havde jeg i hvertfald da jeg havde skrevet den. Ikke desto mindre er sætningerne forsvundet fra min hukommelse. Stemningen og indholdet er der som sådan, men de flydende, ja gyldne ord er røvet af en, der ingen glæde eller gavn for ud af den. Nyttesløst, ugyldigt, uden grund. Det er mærkeligt, jeg får næsten helt ondt i maven.
Din egen kunst er noget af det mest personlige du kan dele med andre.
Dette er de sølle rester

udenfor var det varmt. herinde bagende
her i toget, vognen, kupeen hvor hun sad
hun lukkede øjnene i håb om et øjebliks ro. hun så for sig, lyse fødder balancerende på bløde roser, som vejede hun ingenting. endeløst, men ikke lykkeligt.

Il y a longtemps que je t'aime

Torsdag aften, efter arbejde, og efter at have lavet mig og spist en kalkunsandwich, gik jeg ned af larsbjørnsstræde, hen af strøget og ned til Grand Teatret. Kl. 19 gik den franske 'Jeg har elsket dig så længe' af Philippe Claudel. Jeg satte mig, med min medbragte cola og chokoladecrossaint, i mørket, alene, i en biograf fuld af mennesker. Filmen rørte mig meget. Jeg er evigt fascineret af den franske kultur, som på en elegant måde tegnede en hjertevarm stemning omkring et meget køligt, bundreelt, vigtigt og stort emne, der ikke er set før. Med en humor der ikke distancerede emnet og historiens alvorlighed, men understregede absurdheden i virkeligheden.
Formidable Kristin Scott Thomas spiller Juliette Fontaine, en kvinde tydeligt mærket af et 15 år langt fængselsophold. Men spørgsmålet er om det er selve opholdet eller grunden hertil der tynger bag de matte øjne, hos et menneske der en gang levede, men pludselig gik i stå. Hendes søster har hentet hende hjem efter løsladelsen, men fortiden og mellemtiden gør både deres genforening og Juliettes anden sociale sammenhæng besværlig.

Eastern Promises

Viggo Mortensen i en meget karismatisk rolle.
Brandgodt. Med rå, russiske, men ret smukke tatoveringer.

Det gode spørgsmål

SPØRGSMÅLET ER IKKE OM HVORNÅR GUD SKABTE MENNESKET,  MEN HVORNÅR MENNESKET SKABTE GUD
-Lasse?


ps. citatet har ikke nogen særlig forbindelse til i dag, men er blot en opdagelse af nogle interessante sætninger.

Ansel Adams

En udstilling jeg tænker at se er kontrastfyldte s/h fotos af Ansel Adams på Gl. Hotlegaard. Der er også et museum jeg aldrig har været på, så det ville en oplevelse i sig selv. Jeg forestiller mig en smuk solrig efterårsdag...

Ansel Adams Fotografier
7. august 2009 - 25. oktober 2009
Gl. Holtegaard
Attemosevej 170, Gl Holte
www.holtegaard.org

Når billeder er følelser

Kærlighed til dette foto, til de to smukke mennesker
og til personen bag kameraet, der er så talentfuld og så savnet.

Jeg elsker motivet, farverne, stemningen, kompositionen og historien bag.

Truth

NOTHING COMES TO THOSE WHO WAIT
-Troels Ambrahamsen

Dagens citat

DET ER SJOVT, AT DET ER SÅ USÆDVANLIGT AT VÆRE NATURLIG
-Victor

PS. Jeg var nordpå i dag. Til møde på skolen med fire kære mennesker, vi manglede den sidste i vores smukke forsamling. Vi talte om, hvad der skulle ske og hvad målet for vores fremtidige arbejde var. Jeg taler om den teatergruppe, jeg er en del af. En gruppe på fire unge, engagerede mennesker og en passioneret og professionel instruktør. Jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang, også selvom det er en meget udstrakt og langsigtet plan, vi begiver os ud i.

Dagens citat

LYKKELIGE MENNESKER ER BARE SMUKKERE

-Olivia

Mister Foe

Så Hallam Foe for anden gang i går, med Jamie Bell. Simpelthen usædvanlig.
Derfor en meget befriende og brilliant film.
"An extraordinarily accomplished act of film-making"

Shots from B

F&B

I morgen, tidlig tidlig, smutter jeg til Sydfrankrig, og derefter et par dage i Barcelona. Oh sweet love. Hjemme igen den 14.
Den kommer til at stå på livsnydelse, læsning af bøger, sove i solen, spise virkelig god mad, bade i tempererede kilder og vandfald. I Barcelona skal der købes en masse sjove accessories og sager med hjem.

Billeder fra pensionen i Olargues, (Fleur d'Olargues)

Pretend to act

Om en time skal jeg ud af døren og op på skolen for at arbejde på vores drama skole projekt. Til den tid, skulle jeg være klar med et udkast til min rolle. Det er fandens svært. Jeg er ikke god til at digte historier. Men det er sandt at jeg godt kan lide at skrive.

Visse billeder er dog ved at bygge sig op for mit indre øje.

En kvinde, nær psykotisk, gammel brudekjole, vådt hår.

Samtidig føler jeg en inspiration fra filmen Breaking the Waves af Lars von Trier, som jeg ikke engang har set. Men jeg har set alle de klip jeg kan finde. Emily Watson spiller en meget sær pige, der for mig ser utrolig spændende ud. Men jeg ved det ikke.

Alle mennesker er et møde værd

På vej hjem fra kbh, ballerup st, møder jeg en fyr, vi falder i snak. Han redder min aften. Ikke fordi det havde været nogen dårlig aften, slet ikke.

Jeg har hjulpet min skønne veninde Olivia med at flytte. Hun er flyttet ud på Østerbro, i den flotteste 3 værelses med veninde. Mindre house-warming-a-like hang out. Men jeg var træt, kunne mærke forkølelsen, hovedpinen, halsen. Så jeg tog hjem.

Togene kører efter besynderlige ændringer, det gør mig mere træt.
Sidder på ballerup st, træt og lidt sur, uden grund, og venter på min bus. Jeg hiver tegneblokken frem for at skitse en ide om en jakke.
Ham her fyren kommer altså hen til mig, og spørger interesseret til mine skitser. Venligt, åbensindet, høfligt, nysgerrig. Samtalen bygger sig op. Vi sætter os i samme bus, og taler om thailand, kulteren, buddhisme. Om at alt er kommunikation, og om hvor meget kropsprog har betydning. Om udvikling, imperi, handuku, bevidsthed, kunsten at bevare positivitet.

I alt 10 minutter

Takker farvel og jeg stiger af bussen. Jeg må løbe. Jeg løber, mens jeg smiler. Lader den friste luft ramme mit ansigt, bevægelsen lindre min krop.

Stærk glæde

Joy Division

Min kæreste Lasse har foræret mig The Best of Joy Division! Jeg er så glad. Og noget musik jeg ikke i forvejen er bekendt med - Fleet Foxes, som jeg dog nu har lyttet lidt til. Det er super chill. Men altså. Jeg er ret forelsket i Joy Division.. Jeg har desuden stadig filmen Control fra 2007 med Sam Riley som Ian Curtis til gode.

Pige min

Frederikke, min kæreste veninde, er den den dygtigeste kunstner jeg kender. En kunstner som har sig selv og hjertet med i alt hvad hun laver. Jeg er evigt inspireret, og bliver altid rørt. Af tekster, såvel som malerier og fotografier.
(Billedet her under, af hendes lillesøster, synes jeg indeholder alt godt. Jeg kan ikke sætte ord på præcis hvad det er. Måske er det fordi, det minder mig om det kærlige hjem hun kommer fra, som jeg altid har følt mig sig tryg i)

"Måske synes du mørket er over dig,

men det varme lys ligger nederst og viser sig svagt.

Det er der! Det er der! Mørket er lyst nok"

Se Frederikkes blog og fotografier

31/1

Det er for svært til at nedfælde i ord. Jeg ville ønske jeg kunne, så jeg kunne give slip. Så der kunne findes en løsning. Men det eneste jeg ved er at det er svært og at det gør mig helt igennem ked af det. Stemninger, anelser af ord, der former grunde, flakser rundt i mit hovede. Jeg har lyst til at sige tusind ting, forklare alt, men jeg ved, at intet ville lyde rigtig og ingenting være helt sandt. For jeg ved ikke hvad jeg virkelig tænker.

SANDHEDENS MODSÆTNING
ER ENKELHED

- Niels Bohr

Tak, Marc, for at bringe forår ind i mine tanker

Style.com er yderst nødvendig for mit velbefindende. Jeg nyder at gennemse kollektion på kollektion fra designere der allerede fascinerer mig, eller designere jeg aldrig har set før. I dag blev jeg særligt optaget af Marc by Marc Jacobs forårskollektion. En helt igennem legesyg kollektion, men på den modne måde, som Marc Jacobs mestrer det. Og som altid har været kendetegnet for Marc by Marc Jacobs. Den sprænger rammen om runway og bringer ungdom ind i modeverden. Sidst linjen var lige så gennemført var SS06, inspireret af en teenager gymnast.

Kraftige farver i vidunderlige kombinationer. Stærk blå, mørkeblå, pink, rød.Leger med blide former for hvid og altid smukke sort. Der er tilført sort tørklæde-hårbånd, smarte matroshatte the fashion way og alle modeller bærer smykker i samme kunstneriske stil. Et tilbehør jeg elskede. Smykkerne er så uhøjtidelige og sjove og samtidig super æstetiske. Nylon garn i rød, pink, neon orange, turkis, hvid og sort, med knuder og møtrikker (se nedenunder her). Et befriende alternativ til efterårets IT-halskæder i tung sølv, med skulls, kors og diamanter ala Givenchy.

Se hele kollektionen på style.com