Jeg fik min taske stjålet for lidt over en uge siden.
Ærgeligt, men. Det plager mig ikke længere.
Dog er der én ting ved det, der stadig plager mig. Jeg havde i min taske, en notesbog hvori jeg havde skrevet mit livs bedste historie. Den følelse havde jeg i hvertfald da jeg havde skrevet den. Ikke desto mindre er sætningerne forsvundet fra min hukommelse. Stemningen og indholdet er der som sådan, men de flydende, ja gyldne ord er røvet af en, der ingen glæde eller gavn for ud af den. Nyttesløst, ugyldigt, uden grund. Det er mærkeligt, jeg får næsten helt ondt i maven.
Din egen kunst er noget af det mest personlige du kan dele med andre.
Dette er de sølle rester
udenfor var det varmt. herinde bagende
her i toget, vognen, kupeen hvor hun sad
hun lukkede øjnene i håb om et øjebliks ro. hun så for sig, lyse fødder balancerende på bløde roser, som vejede hun ingenting. endeløst, men ikke lykkeligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar