Kender i det, når man synes, der er gået en hel dag til spilde? ingenting opnået, ingenting nået overhovedet. Man husker måske da man stod op, lige efter man vågnede, men tiden efter kunne ligeså godt ikke være hændt. Enten føles det som, at tiden står stille, eller også som at den går alt for stærkt. Jeg ved kun at jeg sidder her uden nogen form for glæde, det hele føles fladt og jeg føler mig uværdig. Hvorfor stod man ikke op om morgenen og forsatte dagen med samme vilje? Foretog sig noget med bare en anelse entusiasme. Jeg ville gerne have undgået at sidde sidst på dagen med tomme hænder og en sitrende hovedpine. Hvorfor forudser jeg aldrig disse dage. Bare i det mindste når jeg begynder dagen, så jeg kan nå at ændre kursen. Men det er nok netop der den ligger. Man opdager det ikke, før dagen er omme og man går sur i seng.
Det eneste jeg har fået gjort er at finde tøj til i morgen
og spise en masse honningkage, selvom jeg er på kur.
Kæreste Ida. Du skriver så godt. Det er en fornøjelse at læse dine tekster!
SvarSletUdover det, så kender jeg alt til disse dage som du her beskriver så rigtigt og smukt.